Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/479

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
453
BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.


Her fra Christiania ere – foruden 2de Kjøbmænd – Professorerne Stenbuch og Hersleb blevne Storthingsmænd, og som jeg troer, til almindelig Tilfredshed.

Med Høiagtelse Deres hengivne og forbundne

I. Chr. Berg.

Christiania 17 Nov. 1826.


Jeg giver mig herved den Fornøielse at sende min Collega Assessor Angells Afhandling om dobbelte Skatter af Underbruge, hvilken maaskee tør i en eller anden Henseende have nogen Interesse for D. Vbh. Den har maaskee bidraget en Deel, til at denne afskyelige Skat, som i sin Tid var det høilovlige Rentekammers Kjephest, blev ophævet ved den paa sidste Storthing emanerede Skatte-Lov af 7 August. Det mærkeligste foruden bemeldte Forandring ved denne Skatte-Lov er, at den ny Matrikel, forsaavidt den er færdig (d. e. over hele Riget med Undtagelse af de fire nordlandske Fogderier), hvilken De kjender noget til af Bloms forhen sendte Bog, er bleven antagen som en af Maalestokkene for Landskattens Fordeling mellem Districterne og er paabuden som en Regel for deres Fordeling mellem Distrieternes Jordbruge og for Commune-Afgifternes Fordeling. Ved en under 7 Aug. udkommet Lov ang. Afgifter af Varer og Fartøier (d. e. en ny Toldtarif) er Kjøbstæd-Consumtionen bleven ophævet fra Nytaar førstkommende.

Kraft reiste i Tirsdags til Stavanger Amt og Søndre Bergenhuus Amt for personlig at indhente Efterretninger om disse Districter, hvis Beskrivelse vil være Gjenstand for det først udkommende Hefte af hans geographiske Verk. – –

Min Compliment for Hr. Prof. Nyerup bedes aflagt. Jeg seer, han nu vil udgive Peder Lolles Ordsprog. Det er priseligt, men gid han og vilde udgive Chr. Pedersen om Børn at holde til Skole og Studium.

Med Høiagtelse og anbefalende

ærbødigst og hengivnest

I. Chr. Berg.

Christiania 13 Sept. 1827.

E. Skr. Jeg vedlægger No. 96 af Christiania Intelligentssedler, som maaskee kan have Interesse for Dem eller