Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/476

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
450
L. DAAE.

med Iver studerede med Hensyn især til hans Skrift om det norske Flag, hvilket dog nok endnu ikke er kommet under Pressen. Han arbeider tillige paa en Udgave af Hirdskraaen. Der kommer nok blot Texten med Anmærkninger, men ingen Oversættelse paa Latin eller vort nu brugelige Sprog, thi han har den curieuse Idee, at nærværende Generation af Norske skal og bør forstaae Forfædrenes for flere 100 Aar aflagte Sprog uden videre!!! Om disse Skrifters Trykning tror jeg, han har sluttet Accord med Rectoren i det Wulfsbergske Bogtrykkeri, som skal anskaffe sig nye Typer og deriblandt Þ til Hirdskraaens Trykning. Hans 3de Opsigt gjørende Skrifter ere, som D. Vbhd. ytrer, rigtig nok trykte i Kbhvn. paa Titelbladene nær. Det bedste og vigtigste af disse er i mine Tanker det første, som allerede var trykt færdig i 1820 eller først i 1821, om det første Udkast til en Lov om Bergværkerne. De to sidste indeholde vist og meget godt, men indeholde mangfoldige loci communes og Betragtninger som mere havde egnet sig til særskilte Afhandlinger. At det andet Skrift har romerske Sidetal, kommer sig deraf, at det var bestemt til en Indledning til det første, men dertil blev for vidtløftigt, hvorfor det udgaves som et særskilt Værk. Hans Ideer om Adel grunde sig, saavidt jeg skjønner, tildeels paa Logomachie. Ved Odel forstaar han, som det lader, tildeels, hvad man kalder Aasædesret, men ikke den fordømmelige Ret, som nu kaldes Odelsret, ɔ: jus retractus gentilitii. Hans Begreb om Navnet Gother eller Gauter er mere indskrænket end Suhms og de øvrige Oldgranskeres, som derved forstaae alle Folk i Norden af den Oprindelse, som nuværende Norske, Danske og Svenske. Rasks Udfald imod Petersen var ikke den lærde Rask værdigt, hvorvel P. vistnok ved sin Maneer kan opægge til sligt Gjøneri. – – – – – – – –

Steffens’s Skrift veed jeg er kommet hertil, men endnu har jeg ikke seet det. Den, som sagde mig det, var af den Mening, at det ikke er af Betydenhed for dem, som have læst den ifjor udkomne Committee-Indstilling og Addresse til Kongen in originali. Ham blev gjort meget Væsen af af vore Studerende – de gjorde en Fete for ham paa et offentligt Sted – og ligeledes viste Kronprindsen, som da opholdt sig i Christiania, ham Opmærksomhed. Det er nok ikke uden Grund, at man har sagt, at han ønskede Ansættelse her, men han var nok meget, meget kostbar. I Grunden troer jeg dog – imellem os sagt – at der var ikke saa farlig meget tabt ved at man ikke fik ham, uagtet han