nedsat en Commission af Civile og Militære, af hvilken Officeren dømtes til at erlægge en Maanedsgage, 24 Rdl., til Krigshospitalskassen og Studenten en Mulkt af 30 Rdl. til Politiekassen. Hvorvidt Holmens Folk virkelig have tilbudt Studenterne deres Assistence, vides neppe med Vished; jeg erindrer godt, at det almindelig blev sagt. Overhoved giorde den lille Begivenhed mere Opsigt, end den egentlig fortiente; det var midt under den franske Revolutions Skrækkeoptrin, og netop i de samme Dage kom Efterretningen om Ludvig d. 16des Henrettelse. „Folkes“ Beretning, at Kanoner bleve opkiørte, er vist nok en Overdrivelse. Jeg boede dengang i Nærheden af Politiemester Flints Gaard paa Hiørnet af Raadhuusstrædet og Torvegaden, her bleve Vinduerne indslagne, men da Porten var nærved at blive sprængt, ankom et Detachement af Hestgarden, som adsplittede Sværmen. Vist er det, at Tumulten nærmest udgik fra Studenterne; af Militære deeltog ingen deri; men Pøbelen sluttede sig snart til Tumultuanterne, og af den forøvedes de fleste Voldsomheder. Der er ingen Grund til at antage, at norske Studenter skulle have udgiordt nogen overveiende Pluralitet. Tumulten kaldtes „Posthuusfeiden“, fordi sammenstødet fandt Sted i Nærheden deraf og Rømling maatte tye ind paa Postgaarden. Den „philosophiske“, rettere „Philosophgangsfeiden“ forefaldt 1787, opstod ved en Officers Fornærmelse mod en Borger, fortsattes i længere Tid mellem Militære og Civile, blandt hvilke vel ogsaa enkelte Studerende, og var i det Hele af større Betydenhed.
Om Magnus Bergs Arbeider forekommer noget i L. Spenglers Afhdl. om Elphenbenets Egenskaber i Vid. Selsk. Skrifter, nye Saml. 2det Bd. I det Kgl. Billedgalleri haves 3 Malerier af ham, blandt hvilke hans eget Portrait; se I. C. Spenglers Catalog, No. 827–29. Der haves to haandskrevne Arbeider af ham, begge blandt de Thottske Mspter. Det eene Folio Nr. 114: „En lys Sandhedsbrille for aandelige domme (dumme?) og formørkede Kundskabsøine, hvorigjennem klarligen kan sees og beskues den falske, som og den sande, reene og orthodoxe Lærdom, som grandgivelig udviser sig udi trende Discurser holdne imellem en lutherisk høilærd Orthodox og en Christen, dog saa kaldet en Frigeist og Syncretist“. Det andet i Qvarto No. 453: „Spørgsmaal, om dette bedærvede Kiød og Blod eller Legeme, som vi nu alle efter Syndefaldet ere omgivne med, skal eller kan arve Guds Rige, eller om dette Legeme kan igienfødes paa nye. Resp.: Til begge Dele svares Ney“.
