Megen Tak for de tilsendte Litteraria, som jeg med Interesse
har giennemlæst. Det „Illustr. Nyhedsblad“ fortiener
vist nok at være mere kiendt her, end Tilfældet er. Det
interesserer mig meget at erfare noget om de norske Historikere,
af hvis Værker jeg har læst saa meget. Prof. Munch
er mig især et uforklarligt Phænomen, jeg kiender ingen hos
os, som jeg i eet og alt vil sætte ved Siden af ham. Skulde
han komme til Rom, som tør haabes, og faae Adgang til
Vaticanet, vilde jeg ønske, at han ogsaa maatte faae Tid og
Leilighed til at skiænke vor Historie nogen Opmærksomhed.
Forklaringen over Tune-Indskriften er sindrig og skarpsindig
ligesom den over Guldhorneindskriften, men saavel disse som
de Blekingske Monumenter, med de Folkebevægelser i en
forhistorisk Tid, som de lade ahne, blive mig i det mindste
altid dunkle. Det skarpe Udfald paa Et. Rd. Hafn er vist
ikke ufortient; samme Anskuelse af hans Færd deles her af
Mange. Imidlertid kan ikke nægtes, at Selskabet har præsteret
meget fortrinligt, hvori han har en umiddelbar Deel;
ogsaa har Selskabet ved dets udstrakte Forbindelser erholdt
mange Værker fra Udlandet, især fra de andre Verdensdele,
som ellers vilde være her aldeles ukiendte. Hansteens Characteristik
af Greve Horn, som ogsaa jeg har kiendt, er meget
træffende; det er dog ikke rigtigt, at han efter Gustav
III. Mord skulde være flygtet til Danmark. Han og Flere
af de Sammensvorne bleve dømte fra Livet; men, da Gustav
havde ønsket, at Ingen uden den egentlige Morder skulde
straffes paa denne Maade, blev Dommen formildet til Landsforvisning
og Tab af Adel. Han fandt det altid en Daarlighed,
yttrede han, at stille sig i Spidsen for en Revolution,
thi denne fik som oftest et andet Udfald end det tilsigtede,
hvilket netop der var Tilfældet.
Ogsaa hos os ere ivrige Bogsamlere fast forsvundne; den sidste, hvad dansk Litteratur angaar, var Forstander Borch paa Opfostringshuset. Den største og vigtigste Samling af historisk og klassisk Litteratur i udsøgte Exemplarer er Confer. Rd. Wegeners; den største af naturhistoriske og medicinske Fag er Et. Rd Eschrichts. Letheden ved her at faa Bøger tillaans, de mange Selskabers Bogsamlinger, Mangel af Plads og hyppige Omflytninger; endelig den i saa stærk Progression voxende Bogmasse – alt dette skal just ikke opmuntre til Bogsamling.
Mit Portrait sendes herved til behagelig Anvendelse efter Tid og Leilighed; jeg har endnu nogle faa Exemplarer
