vor Grundlov, som for enhver Anden, maa Erfaringen være den bedste Prøvesteen; den kan endnu komme til at medtage flere Modifikationer, naar engang det slesvigske Spørgsmaal bliver afgiordt. Har De læst Geh. Conf. Rd. Ørsteds Prøvelse af Grundlovsudkastet, hvoraf 4de og sidste Hefte skal udkomme?
Det er mig kiært, at min Høistærede Ven faar den brave og lærde Rigs-Archivar Lange i Deres Huus. Jeg beder ham venligst hilset. De sidste Hefter af hans Tidsskrift ere endnu ikke komne herned.
Der existerer en Samling af „norske Reskripter“ udgiven af Deres ældste Søn, Wessel-Berg, med tilføiede Anmærkninger af Dem selv. Hvor mange Bind udgiør den? Allen har engang omtalt den som meget vigtig. Skulde den ikke engang forekomme paa en Auction? de norske Bøger ere meget dyre.
Af de norske Professorer er der nu kun tre tilbage, som jeg fra gammel Tid har kjendt – Schielderup, Sverdrup og Rathje. I den seenere Tid her jeg hernede lært at kiende Prof. Welhaven; han har siden sin Hiemreise engang tilskrevet mig og faaet Svar; skulde engang paa anden Haand kunne bringes ham en Hilsen fra mig, vilde det være mig kiært.
Jeg ønsker min Høistærede gamle Ven en saa blid og roelig Alderdom som mueligt; til den sidste Stund Arbeidskraft og Arbeidslyst. Jeg selv befinder mig i det Hele ret vel. Et aabent saar i Panden (sinu frontali) som for Aar siden kom tredie Gang igien, læges nu vel ikke mer; det vilde vel heller ikke være godt for mit Syn (jeg kan endnu, Gud være lovet! læse uden Briller) eller øvrige Befindende. Men jeg bliver snart 68 Aar, er altsaa ældre end Nogen, saavidt mig bekiendt, af min talrige fædrene Slægt i Norge er bleven, og ældre end Nogen af min mødrene Slægt, paa en Morbroder nær, der naaede de 70, og under nærværende Udsigter for det Hele og for hver Enkelt, har Livet kan liden Interesse for mig, og jeg seer med en vis Længsel Opløsningen imøde.
Til fortsat venskabelig Erindring anbefaler sig
høiagtelsesfuldt og hengivnest
Werlauff.
Kbhvn. d. 25de Mai 1849.
– – – – – – – – – – – – – – – – –
