Aars Landsforviisning. Maaskee vil han da reise til Norge. Han har af sin hele Proces ladet deponere Afskrivter paa forskjellige Steder; ogsaa een i Christiania.
Falsens Norges Hist. har jeg gjennemgaaet; det eneste nye, jeg har bemærket, var Bestemmelse af enkelte Localiteter, hvorfor jeg og har benyttet den ved Registeret til Snorre, som udkommer i Aar. Forøvrigt forekommer den mig temmelig at mangle Grundighed og har vel heller ikke havt anden Tendents end Popularitet. Den er i Litteraturtidenden recenseret af P. E. Müller, ligesom Krafts klassiske Norges Beskr. der er anmeldt med fortient Berømmelse af Prof. Molbech.
Mine historiske Efterretninger om det Kongel. Bibl. udkomme endnu i Sommer. Saasnart de ere færdige, lægger jeg Haand paa mine Oplysninger til den norske Historie under de 2 første Unionskonger. Jeg troer vel at have benyttet adskillige ei almindelig bekiendte Kilder, men om der vil kunde komme noget egentlig Nyt for en saadan Kiender som Deres Velbyrdighed maae jeg omtvivle. – Haver De noget mere om eller af en Instrux af Margrethe for Er. af Pommern som Konge i Norge, hvoraf Langebek i de Norske Bergværker har anført en Passus?
I disse Dage ere de Herrer Geijer, Schrøder og Atterbom her i Besøg; de ere vist hver paa sin Viis, udmærkede Mænd. De agte sig ogsaa til Sorøe. – – – – Geijer agter sig til Rhinegnene.
Endnu engang beder jeg min lange Taushed og tilsyneladende Uskiønsomhed undskyldt. Med megen Agtelse og Venskab Deres Velbyrdigheds ærbødigste og forbindtligste
Werlauff.
Steffens’s Skrift om det norske Storthing er Dem formodentlig bekiendt. Hvorledes blev St. optagen i Christiania og mon han der, som man sagde, vilde ansættes.
S. T.
- Hr. Justitiarius I. C. Berg!
Endelig opfylder jeg da den ligesaa kiære, som skyldige Pligt at besvare den interessante Skrivelse, jeg alt i Foraaret modtog fra deres Velbyrdighed. Overbringeren Lector P. Møller var her bekiendt som en Mand af meget Talent og en god Philolog; han er heller ikke fremmed for Verden og det selskabelige Liv, hvorfor jeg ikke omtvivler, at han jo vil giøre Lykke i Christiania, baade ved og uden-
