Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/379

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
353
GUVERNÖR PETER ANKER.

med 200 hvervede sepojer. En måned i forvejen, 19 Juli, var Frederiksnagor overleveret til oberst v. Bie, og efterhånden restitueredes også de övrige loger, endskönt de ikke alle vare nævnte i de engelske fuldmagter.

Ved sin dygtighed og tillige ved sit venskabelige forhold til de engelske auktoriteter lykkedes det guvernör Anker ved denne lejlighed at spare statskassen for betydelige summer. Grev Wedel havde under sine underhandlinger med lord Hobart antaget at sikre sin regerings interesser i tilstrækkelig grad ved at få indført den bestemmelse i overenskomsten, at de indtægter, som vare oppebårne af de engelske skatteopkrævere i de 15 måneder, som besættelsen havde varet, skulde tilbagebetales. Men da skulde den engelske regering også på sin side have fuld erstatning for de i samme tidsrum til gager o. s. v. reglementerede penge. Da de almindelige indtægter, som vare påregnede af grev Wedel, imidlertid på grund af de urolige tider vare svundne ind til knapt en fjerdedel af det sædvanlige belöb, vilde denne overenskomst, hvis den var bleven fulgt, have pådraget statskassen en betydelig udgift, da forskellen udgjorde 23,367 rdl. dansk kurant, som skulde været udbetalt til den engelske regering. Da var det, at Anker gjorde Brathwaite det forslag, at det fra engelsk side skulde betragtes, som om virkelig alle påregnede indtægter vare oppebårne under besættelsen, mod at han igen anerkendte gyldigheden af den lille sum, hvormed den engelske styrelse havde overskredet de ellers til gager o. s. v. bevilgede penge. Dette forslag blev også straks antaget af Brathwaite, der önskede at spare tid. Forskellen blev derved så ubetydelig, at den engelske regering ikke en gang fandt det umagen værd at göre sin fordring gældende. – De årlige indtægter af Trankebar og de fjorten landsbyer, der udgjorde dets oprindelige territorium, havde længe været utilstrække-