Af det ovenstaaende fremgaar for det første, at der
blandt de anførte 35 personer kun var to (no. 15 og 20),
som fik begravelse udenfor kirken paa kirkegaarden. Men
ingen af dem kunde tilkomme saadan hæder, som blev vist
kongelige personer. Disse maa nemlig altid være begravne
inde i kirken; thi det kan neppe ansees tvilsomt, at ogsaa
ordene apud og at i forbindelse med kirkens navn overalt,
hvor der tales om begravelser (no. 1, 2, 5–12, 19, 25, 30),
betyde det samme som í. Har derfor P. A. Munch, naar
han gjengiver de nævnte udtryk med „ved“ (no. 5–7, 9,
11, 19, 30), tænkt sig, at begravelsen i disse tilfælle foregik
paa kirkegaarden, maa det ansees for urigtigt.
Dernæst viser det sig, at der hos os ikke var nogen enkelt kirke, hvori kongelige personers begravelse udelukkende eller fortrinsvis[1] fant sted, ikke engang at alle vore 5 kathedralkirker bleve benyttede paa denne maade; thi der kjennes ingen beretning om, at nogen kongelig person har faaet sit gravsted i Hamars eller Stavangers domkirker. I det hele taget er der ikke mindre end 12 kirker, hvori saadan begravelse træffes, nemlig: i eller ved Nidaros Klemenskirken, Olafskirken, Mariekirken, Kristkirken og Elgeseters kirke; i Bergen den lille og store Kristkirke og Olafskirken; i Aaslo Hallvardskirken, Mariekirken og Korskirken; endelig i Baahuslen Fors kirke. Men herved maa dog erindres, at en og samme person, Magnus den gode (no. 1), tid efter i anden blev begraven i begge de førstnævnte kirker og til slutning i Kristkirken, og ligeledes at en og samme person,
- ↑ Det er derfor grebet ud af luften, naar der i to gamle viser (Udvalg af danske Vis. f. Middelald. II. 23 og Landstad s. 234) omtales en Mariekirke [i Aaslo?], hvori „kongerne pleje at ligge“.
ter derimod paa Mariekirken i Aaslo (det norske Folks Hist. i Unionsper. II. 117).
