Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/342

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
316
YNGVAR NIELSEN.

gendrive den skildring, Anker havde udkastet af deres virksomhed, og som flere år efter gentoges af det samlede guvernement. Först i begyndelsen af det nye århundrede indtrådte der et mere venskabeligt forhold mellem missionen og guvernementet, der blandt andet viste sig, da Anker på kongens födselsdag i 1804 udbragte en skål for missionens trivsel.[1]

Det er allerede omtalt, at Anker ved sin ankomst til Trankebar forefandt militær-væsenet i et sörgeligt forfald og mere skikket til at latterliggöre end forsvare kolonien. Fæstningsverkerne vare med undtagelse af kastellet i en ynkelig forfatning, idet de gamle forfaldt og arbejdet med de nye kun skred langsomt frem, dels paa grund af manglende penge-midler, dels formedelst ingeniör-chefens svaghed og dorskhed. Officerernes lön var så liden, at de ikke kunde leve, uden at en eller anden af guvernements-herrerne gav dem fri middag, hvilket nok kunde gå an med de af dem, som levede et skikkeligt liv. Men de fleste vare nogle fordrukne subjekter, som ikke kunde vise sig i godt selskab, og derfor måtte overlades til sin skæbne.[2] Med sådanne officerer var

  1. Grunden til denne forandrede stemning kan ikke sees af de forhåndenværende kilder. Når Fenger (anf. st. side 319) efter aktstykker i missions-kollegiets arkiv siger, „at et brev fra missions-kollegiet, hvori det takker regeringen (ɔ: guvernementet i Trankebar) for dens omsorg for missionen, har gjort den bedste virkning,“ da er det neppe rimeligt, at dette skulde have været den sande grund til omslaget; maske missionærerne havde opgivet sin fordring om jurisdiktionen. De i neuere geschichte der evangelischen missions-anstalten in Ostindien meddelte breve kaste intet lys over forholdet mellem guvernementet og missionen, da de næsten kun beröre religiöse anliggender.
  2. „Löjt. Morarius er så stærk forfalden til drik, at han ikke kan göre sin tjeneste, ikke heller vil de övrige officerer göre tjeneste med ham.“ Ankers brev til ökonomi- og kommerce-kollegiet af 23 Januar 1790. M. var sekondlöjtnant ved 1ste kompagni af de europæiske tropper.