Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/29

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
. 3
KONGELIGE BEGRAVELSER I NORG

beretning knytter sig til hans sidste og endelige hvilested. Af andre steder[1] i sagaerne sees det nemlig, at hans lig fulgte med hans faders, Olaf den helliges, skrin hver gang dette blev flyttet eller først fra Klemenskirken til Olafskirken, dernæst muligens til den af Harald haardraade opførte Mariekirke og endelig til Kristkirken, efterat denne var bleven ferdig nogle aar før 1093.

Men hvorledes skal det forstaaes, at han i den sidste kirke blev lagt „udenfor koret“? Her kan der af grunde, som siden nærmere skal omtales, ikke menes kirkegaarden[2]; det synes ogsaa i sig selv urimeligt, at kongen til slutning skulde være bleven henlagt i en grav under aaben himmel, medens han tilforn, som det maa antages, havde haft sit lejested inde i kirkerne. Heller ikke kan „udenfor koret“ forklares om et sted længer ude i kirken eller om skibet; thi foruden at andre hensyn, som siden skal berøres, tale derimod, saa faar man, synes mig, det bestemte indtryk af sagaerne, at hans gravsted altid var i nærheden af hans faders skrin, og dette havde som bekjent sin plads i koret over højalteret. Er det anførte rigtigt, saa var kongens lejested følgelig ikke udenfor korets vegge. Men da det, som modsætningen innan kórs viser, fra først af heller ikke var indenfor korets vegge, saa maa gravstedet dengang følgelig have været anbragt i selve muren. Senere havde det, som anført, sin plads inde i koret foran erkebiskopens rum og, som det deraf kan sluttes, i gulvet, uden at vi dog kunne nærmere bestemme, hvor erkebiskopen i denne

  1. Jfr. N. Fornl. 608 f.
  2. Dette antager P. A. Munch i N. Tidsskr. f. Vid. o. Lit. II. 69, 75 og, som det synes, ogsaa i d. n. F. Hist. II. 427 og i Throndhjem Domk. s. 20.