ledning, om det var den eneste Betingelse, han gjorde til en god Repræsentant, at han var independant af Kongen, og om det ikke ogsaa burde sees paa, han havde de fornødne Kundskaber og Indsigter til dette vigtige Kald. Omsen, med alle sine gode Egenskaber, er opfarende og paastaaelig. I Anledning af hans Svar paa dette mit Spørgsmaal kom vi lidt i Kladderne paa hinanden, som her ikke er Stedet at anføre. §en kom til Votering, og den antoges med 61 mod 39, saaledes som den af Committeen var fremsat. § 66. I Anledning af denne §[1] indgav jeg min skrivtlige Betænkning til Protocollen, saaledes: „Naar ikke Valget kan være frit; naar ikke den, der har sine Medborgeres Tillid, ubehindret, hvad enten han er Embedsmand eller ikke, kan vælges til Repræsentant, naar han ellers har de fornødne, i Constitutionen bestemte Egenskaber: saa troer jeg, der ogsaa bør gjøres Indskrænkning paa flere Sider end blot for Embedsmændene. Saaledes som §en nu er fremsat, kan jeg vel tænke mig som muligt, at faa eller ingen af den agtværdige Bondestand blive valgte, og dette vilde vistnok være ligesaa urigtigt som upassende; men jeg kan ogsaa tænke mig som sandsynligt, at de § af Storthingets Medlemmer blive Bønder, og saadant var vel, fra flere Synspunkter betragtet, end urigtigere. Jeg skulde derfor give mig den Ære at foreslaae, at dersom §en ikke aldeles kan udgaae, maatte det omtrent hede saaledes: „Kun Halvdelen af et Districts Repræsentanter maa, forsaavidt Byerne betræffe, være Embedsmænd. Er Tallet ulige, skal Embedsmændenes være det mindre. Af hvert Amt skal idetmindste En og ikke over To af dets Repræsentanter være af Bondestanden.“ Jeg var
- ↑ § 66 i konstitutions-komiteens forslag: „Kun halvdelen af et distrikts repræsentanter må være embedsmænd. Er tallet ulige, må embedsmændenes være det mindste.“
