Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/249

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
223
DAGBOG PAA EIDSVOLD.

land, at denne Maade i gamle Dage havde været brugelig selv i Norge ved dets inddeling i Skibreder, samt Hegermann med Flere atter havde forfægtet den antagne Grundsætning, udsattes denne Post til nærmere overveielse og Foretagelse igjen paa Mandag, hvorefter denne vigtige Dags Forhandlinger sluttedes.

Søndagen den 17de April blev intet foretaget

Mandagen den 18de Do. – Det var bestemt seneste Løverdag, at i Dag skulde vælges en Committee for at undersøge Financerne og en ny Præsident med Vice-Præsident for 8 Dage. Falsen[1] forlangte. Ordet og holdt en Tale, meget god, hvad Formen angik. Han søgte at bevise, at denne Forsamling paa ingen Maade maatte befatte sig med den borgerlige Lovgivning, og hvo tvivlede vel paa, at han heri havde Ret? men han søgte ogsaa at godtgjøre, at denne Rigsforsamling ikke i mindste Maade havde Fuldmagt at undersøge Landets indvortes Tilstand og end mindre dets Forhold til fremmede Magter, og jeg med flere, jeg tør sige sande Nordmænd, bævede i vort Inderste over saadan Tale, fremsagt just af denne Mand. Hvad, siger han i sin Tale, kan saadan Undersøgelse nytte til? hvordan skulde Oplysningen om Landets indvortes Tilstand og Hjælpemidler i saadan Hast erholdes? og skulde vi 112 Hoveder indlade os i Diplomatikens Irgange? (hans egne ord). Nei! lader os ikke ligne hine Decemvirer, der, idet de lovede deres Fødeland Frihed, selv bleve lige saamange Tyranner. Paa Grund af denne Tale fremsatte han de 2de Qvæstioner: 1) om Rigsforsamlingen efter endte Forretninger skulde vælge 5 kyndige Mænd i Riget, uden Hensyn til om samme sadde i Rigsforsamlingen eller ikke, der skulde sammentræde for

  1. Navnet er senere overstrøget i originalen.