vittig, eller saa omtrent, valgtes en anden Prinds af Blodet. Saaledes blev den første Grundsætning med Tilføiende: at Riget skal være udeleligt og dets Regent fore Titel af Konge, til Lov. Den anden Qvæstion gik igjennem uden synderlig Debatte og den 3die uden al Modsigelse. Den 4de, ligesom den omhandler Krig og Fred, antændte i Forsamlingen Krigen paany; en stor Del vilde aldeles ikke tilstede Kongen den Ret at erklære Krig, beraabende sig paa de grændseløse Ulykker, denne som tiest afstedkom; Modstanderne derimod beraabte sig paa de mange Exempler, man havde paa Krige, der havde faaet et slet Udfald, blot fordi Regenten ikke var i Besiddelse af denne Magt. Committeen forligede til Slutningen Gemytterne ved at forsikre, at den ikke havde forstaaet Regenten her som en enkelt physisk, men som en moralsk Person tilligemed Senatet, og at det nærmere skulde udvikle og forelægge Rigsforsamlingen Modificationerne i denne Henseende. Forslaget gik derpaa igjennem. Saaledes ogsaa den 5te og 7de med belevede nærmere Forslag til Indskrænkninger, og den 6te uden al Modsigelse. Nu kom Baden til den 8de, og Hount med Flere talte varmt de arme Hebræeres Sag, ikke just egentlig for disses egen Skyld, men fordi de fandt det upassende offentligt at etablere en saa intollerant Grundsætning i Forslaget til en Regjeringsform. Sverdrup forfægtede, paa Committeens Vegne, Forslaget, ikke, som han høitidelig forsikrede, og som Enhver troede ham, af Secthad, men for deres politiske Meningers Skyld, erter hvilke de altid vilde blive en Stat i Staten, og fordi, som Wergeland tilførte, en sand Jøde aldrig kunde være en god Borger, og man desuden ikke begik nogen Uretfærdighed mod dem, som Frankrige mod Hugenotterne ved at jage dem ud, men blot fulgte et gammelt Princip og lod dem blive udenfor der, hvor de aldrig havde været inde.
