thi, sagde han, den Magt, med hvilken Hans Kongl. Høihed nu regjerede, skjønt det vistnok var høist velgjørende for Staten, at den i Farens Øieblik af ham var antaget, kunde dog ikke ansees aldeles lovlig, og først nærværende National-Forsamling kunde give den Lovs-Kraft. Han foreslog derfor ogsaa, man troer i Ironi, en Tak-Adresse til de Mænd, som første Gang paa Eidsvold havde raadet Regenten[1]. Sagen debatteredes heftig for og imod; endelig opstod Wedel og formente, at skjønt det vel ingen Tvivl var underkastet, og rimeligvis heller ikke paatvivledes af Nogen i National-Forsamlingen, at. Majestæten nu var i dens Hænder, troede han dog, for ikke at begynde vore Forhandlinger med Splidagtighed, at man burde lade Tingen gaae i dens nærværende Gang og lade den foreslaaede Tak-Adresse uforandret passere. Disse Grunde fandt almindeligt Bifald, og Wergelands Forslag faldt igjennem; han er imidlertid ikke desmindre den conseqvente uforfærdede Mand. Nu valgtes en Committee, der skal gjøre Forslag til Rigsforfatningen, og disse ere de, som i medfølgende Liste ere betegnede med skrevne Tal foran[2]. Forhandlingerne endtes for idag.
Onsdagen den 13de April. – Paa Rigsforsamlingens igaar Regenten ved en Deputation tilstillede Adresse modtog man i Dag hans skriftlige Svar, hvis Indhold omtrent
- ↑ Wergelands tale (aftrykt i Sønnens Constitutions-Historie II, bil. s. 20–22), var vistnok alvorlig ment ogsaa med hensyn til taksigelsen til de mænd, der paa det foreløbige Ejdsvoldsmøde havde udtalt sig for nationens suverænitet; men hans betragtningsmåde var saa formel og juridisk, at den let maatte fremkalde misforstaaelser (jævnf. N. Wergelands Fortrolige Breve fra Eidsvold s. 9–12).
- ↑ Listen mangler. Konstitutions-komiteens medlemmer vare: Hegermann, Falsen, Sverdrup, Jac. Aall, Rein, P. Motzfeldt, Rogert, Wedel-Jarlsberg, Diriks, Wergeland, Stabell, Omsen, Fr. Schmidt, Petersen og Middelfart.
