Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/106

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
80
KARL RYGH.

været hov, eller fra steder, der ligge nær ved saadanne.[1] Der kan visselig være bygget mange nye hov efter tiden omkring 700, men det maa være skeet i egne, som allerede vare bebyggede, og paa gaarde, som allerede havde navne, der ikke kunde fortrænges. Det er overhovedet ikke let at forestille sig, at ialfald det usammensatte Hov (Hove) kan blive navn, uden naar der foregaar en indflytning og rydning i større folkemasser. Derfor henvise disse navne vistnok til den første bebyggelse af egnen. Denne mening rokkes ikke ved, at navnet saa ofte forekommer paa nybyggerlandene (altsaa fra 9ende og 10ende aarh.); thi det skriver sig ogsaa her fra landenes første bebyggelse. Yngre ere vel:. Sandaker, Breidvik, Koperdal (Sandakrar, Breidovik, Kopardalr, AB. 87). – Handnesøen (Hönd?) med Handnes og Handsten (for omtalt). De oprindelige navne kunne godt have været Nes og Stein. Her er fremdeles: Valla, der viser tilbage til en gammel form Vellir (flertal af völlr, vold), idet a her er en almindelig endelse i navne, der i de gamle sprog ere hankjønsord i flertal. I det vesten- og søndenfjeldske af landet er den samme ældre form nu bleven til

  1. Saaledes fra Frøhov (Nes, Romerike), Hovland (Jevnaker), Frøshau (Hole), Hove (Høiland), Hove (Vik, Sogn) og de tæt ved liggende Hoperstad og Thrytten, Hove (Selie, Nordfjord), Hov (Gran, Hadeland), Kaglem nær Hovvin (Nes, Hedemarken), Vangsnes nær Hovland (Sogn), Grødal lige ved Hovvin (Sundalen), Gravraak lige ved Hovstad (Melhus), Dalem og Lønem nær Mære (Sparbuen). Naar der indsendes fund af oldsager, bør det ikke alene angives, paa hvilken gaards grund fundet er gjort, men det vilde ogsaa være særdeles ønskeligt, om det tillige kunde oplyses, hvorvidt gaarden kan antages tidligere at have hørt under nogen nabogaard, og om man kunde faa en fuldstendig beskrivelse af terrainforholdene i den nærmeste omegn. Naar der er gjort gravfund fra den ældre jernalder paa gaarde med nyere navne, maa disse gaarde visselig i de fleste tilfelde antages at være senere fraskilte dele af en nabogaard.