I Buevigen (i Nærheden af Frederiksstad) laa i September 1712
en dansk Fregat „Andrikken“ og tre dobbelte Chalupper som Vagtskibe
under Kapitainlieutenant Nils Aastrup. Den 10de September om
Morgenen mellem Kl. tre og fire nærmede sig tre svenske Galleier og
tre enkelte Chalupper. Da Vagten meldte Fiendens Ankomst, gjorde
Aastrup sig strax færdig til at tage imod ham, og snart begyndte en
Ild, der fortsattes i omtrent halvanden Time. Aastrup mærkede imidlertid
snart, at Svensken havde langt sværere Skyts, og besluttede da
for at redde Skibe og Folk at tage Tilflugt under Agerøens Skandse
(en 1675 opført og omtrent 1807 sløifet Fæstning paa en af Hvaløerne).
Fienden forfulgte de Norske en Stund, men lettede saa Anker
og drog bort. Den danske Fregat var haardt medtagen, men dog
ingen Norske faldne. Et Par Dage efter kom et Par svenske
Overløbere hen til de Norske, og man fik da vide, at Fiendens styrke
skulde have udgjort 750 Mand, medens Nordmændenes kun var 250.
I April 1713 kom den danske Fregat „Søridderen“ til Staværn med en erobret svensk Fregat. Samtidig tog Wessel tilbage et Skib fra Arendal, der var gjort til Prise af en svensk Kaper, men Kaperen selv lykkedes det ham ei at tage.
I de følgende Aar var Kaperbedriften vistnok langt ringere, thi de Svenske viste sig udentvivl efterhaanden sjeldnere i Nordsøen. Det behøver forøvrigt neppe at bemærkes, at „Postrytterens“ Efterretninger vel ere af Vigtighed, men dog maa benyttes med stor Varsomhed, og at der til en udtømmende Skildring af hine Aars Kaperier tiltrænges andre og flere Kilder. Gjorde de Norske stor Skade paa Svenskens Handelsflaade, lede ogsaa Nordmændene paa sin Side store Tab ved de svenske Kapere. Man ved saaledes, at alene Bergen i denne Krig mistede 26 Handelsskibe, og at Norges Søfart først længe efter Fredsslutningen naaede den Høide, hvortil den havde hævet sig omkring det attende Aarhundredes Begyndelse.
