samme Aften til Taffel med Sal. Kongen, Fr. 4., som havde hørt dette og spurgte ham paa Tydsk, om ikke Æsopus vilde være Obersekreterer. Fr. R. svarede, at han vel vidste, at Folk mente, at han var sigtet dermed, men han kunde forsikre, at det stod ligesaa i Komedien selv, hvis Oversættelse han havde havt i sit Bibliothek vel ti Aar tilforn og derfor havde ligesaavel selv leet deraf, som andre.
| · | · | · | · | · |
| · | · | · | · | · |
22de Febr. Det hændte sig engang, at K. Chr. 5. vilde til Vordingborg Slot, hvor man endda holdt et Kammer for Kong Valdemar, og ved hans Kamin laa altid Brænde. Samme Brænde tog Forvalteren bort og vilde bruge ved K. Chr. 5. Tilkomst. Om Natten kom K. Valdemar og knuste (sic) Forvalteren, som da mærkede, at det var forbrændt, og han bad for Himmel og Jord, at Kongen vilde spare ham, thi han vilde snart lægge noget der igjen. Kong Valdemar svarede: „Derfor er det ikke tør.“
Til Pflugs Danske Pilegrim har Fr. R. kontribueret saameget, at han tog 100 Exemplarer af Bogen og betalte Autor derfor.
| · | · | · | · | · |
| · | · | · | · | · |
23de Febr. Da denne Konge kom til Regjeringen og Plesserne kom til Roret, foregave de, at Stiftamtmand With, som da var Translateur i Helsingør, var forsømmelig i sin Tjeneste, hvilken de holdt for, at Ingen bedre kunde betjene end Fr. Rostgaard, som da var Amtmand paa Antvorskov, eftersom han forstod saamange Sprog. Men som det var saa god en Tjeneste, og de ikke vilde have Rostgaards Svoger Revenfeldt længere til Obersekreterer i Krigs-Kancelliet, vilde de havt, at Rostgaard skulde forrette Tjenesten og dele
