havde der et temmeligt Sted til Bibliothek, de klagede sig, at de behøvede endel Penge til Klosterets Reparation, og havde besluttet at sælge nogle af deres gamle Bøger. Han saa dem igjennem og spurgte, hvilke de helst vilde miste. De svarede, at han maatte tage alt det, som Græsk var. Glad blev Rostgaard og samlede en stor Dynge ud, akkorderede med dem, gik hjem og hentede Betalingen, som skede i purt Guld. Nogle fik han for godt Kjøb, andre maatte han vel betale, fik dem saa i en Baad ved Klosteret, hyllede et sort Klæde derover og førte dem til sit Logement, men maatte love ikke at lade sig mærke dermed for Nogen. Reiste saa gjennem Augsburg og Nürnberg hjem, da han hørte, at Kong Chr. 5. var død, hvorom han og fik sin Kurator, Konferentsraad Worms Skrivelse, der mulig tænkte at have faaet en Mariage imellem Rostgaard og en af sine Døtre. Men da et andet Parti imidlertid blev ham foreslaaet[1], tog han derimod og blev strax efter Geheime-Archivarius, fik for det første 500 Rdlr. Løn, som siden blev formeret til 800 Rdlr. og endelig til 1000 Rdlr.
| · | · | · | · | · |
| · | · | · | · | · |
6te Febr. Af Peder Syvs Mssta, som F. Rostgaard havde kjøbt af Arvingerne for 100 Rdlr., har han endnu en god Del og deriblandt mange curieuse Ting.
7de Febr. F. Rostgaard har sammenskrevet Fortalen til den trykte Edition af lege regia.
- ↑ Rostgaard blev, som bekjendt, gift med Conradine Revenfeldt, Dronning Anna Sophies Halvsøster og en uægte (men af Faderen anerkjendt og af Kongen adlet) Datter af Storkantsleren Grev Reventlow. En Anekdote om Frederik den Fjerdes Bemærkninger i Anledning af dette Ægteskab, ligeledes optegnet af Langebek, vil blive optagen i det endnu ikke udgivne Bind af Chr. Bruuns Verk.
