..... I Holland kom hans Amanuensis Jørgen Skielderup[1]
til ham, som Steenbuch havde rekommanderet ham, og
var bestandig hos ham, indtil han kom hjem til Danmark.
Han var i alle Ting som hans Tjener, dog havde ei Liberi,
nød ugentlig Kostpenge og en aarlig god Løn, hjalp ham
at kopiere og at bærende Bøger hjem, som han paa Bogladerne
kjøbte. Skielderup lærte han saa net at skrive sin
Haand efter, at han selv ofte ikke kunde kjende, hvilket S.
havde skrevet og hvilket han selv. I England var Hr. Rostgaard
10 Maaneder og opholdt sig stedse i Oxford, uden 8
Dage først og 8 Dage sidst var han i London. – I England
kom han ingen rare Bøger over, thi de vidste der mesterlig
selv, hvad de duede til, men der kopierede han allermest
af Bibliothekerne af al Magt. I Paris var han i 3 Aar,
hvor han besøgte alle de utallige Boglader og fandt mange
rare Bøger, som han undertiden fik for skikkeligt Kjøb, bar
de fleste selv hjem under sin røde Kappe. Han kom og
over adskillige danske Bøger der, af hvilke han endnu har
Hjørings Leirpolitie, som han har kjøbt for 4 ß. Siden reiste
han til Italien, hvor han kom over sin fornemmeste Skat;
der konfererede han sine i Frankrige og England kopierede
Sager med italienske Msstis. Til Rom paa Torvene kom
han over mange rare Codices, saavelsom til Florents. Men
i Venetien traf han en herlig Leilighed at faa de kostbare
og uskatterlige Codices graecos. Han kom ind i et gammelt
Kloster, hvor alle Munkene vare ret store Ignoranter. De
- ↑ Denne allerede ovenfor nævnte Mand var en Præstesøn fra Støren i Throndhjems Stift, der ledsagede Rostgaard som en Art Famulus (Tjener) paa hans Reiser og ved Hjemkomsten blev Præst i sin Fødebygd Støren, hvor han døde 1706. (Erlandsen, Thr. St. Geistl. S. 188–91.) Oplysende for Datidens Forhold er den Bemærkning, at Studenten – ikke bar Liberi.
