mange Gange ved, at Holbergs hele Gjerning kun blev mulig derved, et han i sin Ungdom forlod et Fødeland, hvor hans Geni hverken kunde finde Udvikling eller Anvendelse. Ligesom den hele Foreningstids Historie overhoved, saaledes kan heller ikke Holbergs storhed være Gjenstand for noget af de to Folks Særeie, men kan kun tilhøre et Fællesbo, der ifølge sin Natur er uskifteligt.
1. Der har, som bekjendt, været fremsat mange Gjetninger
em, hvo den vir perillustris monne være, til hvem
Holberg har skrevet de tre latinske Breve, hvori han fortæller
sit Levnet. Man har tænkt paa Christian Reitzer, pas Fr.
Danneskjold-Semsøe, pas Frederik Rostgaerd, paa Chr.
Rantzau o. s. v.[1]. For nogle Aar siden har Chr. Bruun
gjort opmærksom paa, at en Samtidig, en velstuderet Skolelærer
paa Amager ved Navn Jochum Halling, har optegnet,
at Brevene skulle være skrevne til Rostgaard[2]. Dette
kunde imidlertid allerede i og tor sig synes lidet rimeligt,
og Bruun her egens selv i sin Fr. Rostgaards Liv eg Levnet
opgivet denne Mening.
I Universitets-Bibliotheket i Christiania har imidlertid nærværende Forfatter været saa heldig at støde paa en anden herhenhørende haandskreven Notits, der vistnok fortjener noget større Opmærksomhed end Hallings. Den hidrører nemlig fra Jacob Langebek, er optegnet allerede i 1738 un-
