Idet Holberg i Aaret 1705 forlod Holland, var han en Stund uvis om, til hvilket Sted i sit Fødeland han skulde vende sig. I sin Fødeby havde han vistnok Slægtninge, der havde Evne til at hjelpe ham, men han vidste tillige, at disse vilde le ham ud for hans fortvivlede Udenlandsreise, og Bergen var overhoved ikke noget indbydende Sted for en fattig Student[1]. Derimod kunde han i andre Byer i Norge haabe at undgaa faderlige Formaninger og Straffeprædikener[2], og han besluttede sig derfor til at tage til Christianssand. Det er ikke usandsynligt, at Holberg allerede tidligere paa en af de Søreiser, han gjentagne Gange havde foretaget til og fra Bergen, kan have været inde i hin Stiftsstad, hvis Havn er saa besøgt. Han havde, som vi skulle høre, Slægt i Christianssand, nemlig Biskop Ludvig Stouds Familie, og to af hans christianssandske Fættere, Ludvig og Rasmus Stoud, vare blevne Studenter sammen med ham[3]. Dette kan have havt Indflydelse paa hans Beslutning, thi af sin Familie i Christianssand, til hvem han ikke stod i det Forhold, som til sing. Bergenske Beslægtede, og som vel heller ikke kjendte hans egensindige Færd ved
- ↑ In aliis Norvegiæ locis censores ac molestos patruos non verebar. Egentlige patrui kan Holberg neppe have havt i Bergen, men han har her uden Tvivl tænkt paa Horats’s patruae verbera linguae (Carm. III, 12.)
- ↑ Slægtskabet med Stouderne var, som det at Slægtstavlen paa omstaaende Side vil sees, dette:
- ↑ Jam satis gnarus eram, in patria maxime locum habere illud poetae:
Nil habet infelix paupertas durius in se,
Qvam, quod ridiculos homines facit.(Juv. Sat. III.).
Hvilke af sine Slægtninge i Bergen Holberg her har tænkt paa, maa staa derhen; et i 1871 i Kontratryk udgivet Slægtregister over Familien Munthe kan tilbyde Stof for Gjetninger.
