Det kan ansees for sikkert, at Norge er det yngste af de tre Nordiske Riger, som Nordmændene er det yngste af de fire „Thjod“, til hvilke de nordgermaniske Smaastammer havde samlet sig inden den sikkre Histories Begyndelse. Den græske Forfatter Prokop, den gotiske Jordanis, der begge levede i det 6te Aarhundrede, og Engelske Sagn, der med Rimelighed henføres til det samme Tidsrum og er bevaret i Kvædet om Beowulf, omtaler Svearne, Danerne og Gauterne, men nævner – ved Siden af dem kun Norske Stamme- og Fylkesnavne. Man kan heraf slutte, at om end Nordmændene paa hiin Tid har havt et Fælledsnavn, saa har dog hos dem endnu det særegne ved Folkets og Landets enkelte Underafdelinger været sterkere fremtrædende end det Fælleds og Forbindende, medens det omvendte var Tilfælde med Nabofolkene. Og, som man paa Forhaand maatte formode: den politiske Samling har fulgt den samme Orden som den nationale. Norsk-islandske Kilder veed vistnok at berette, at Gorm den Gamle underlagde sig de danske smaariger og
