ligefrem Statsfange hos sin Hustrus tidligere Frier, Frederik den anden. Som saadan tilbragte han næsten ti lange Aar, ved hvis Hændelser vi her ikke skulle dvæle. Han døde paa Dragsholm den fjortende April 1578 og ligger begraven i Faareveile Landsbykirke.
Fru Annas senere Skjebne er saare lidet bekjendt, uagtet hun levede i det mindste fyrretyve Aar efter Gjensynet med Bothwell og altsaa maa være bleven en gammel Kvinde. I Aaret 1594 erfare vi tilfældigvis, at hun opholdt sig i Smaalenene. Biskop Jens Nilssøn fra Oslo har nemlig optegnet i sin Visitatsbog, at Anna Throndsdatter den 21 April var tilstede i Ide Kirke, og at han den følgende Dag talte med hende i Bergs Præstegaard, hvor dengang en Adelsmand, Hr. Thjøstel Baardssøn, var Sognepræst[1].
I 1607 overdrog Fru Anna, der efter Søstersønnen Christopher Dahl havde arvet eller kjøbt Ættegaarden Seim, denne ved Mageskifte til sin Søster Else[2]. Dette er sidste Gang, vi hidtil have stødt paa hendes Navn i nogen af de historiske Kilder, men Sagnet i Hardanger ved den Dag i Dag at fortælle om „den fornemme Dame, Skottefruen“.
Anna var forresten ikke den eneste af sin Faders syv Døtre, paa hvem Navnet „Skottefruen“ kunde passe, thi ogsaa to af hendes Søstre fik Skotter til Mænd. Den ene
- ↑ At denne Anna Throndsdatter har været Skottefruen, er sandsynligt, ikke blot fordi Jens Nilssøn i sine Reisedagbøger udenfor Præsteskabet mest omtaler Standspersoner, men ogsaa fordi Fru Kirstine Throndsdatter, Skottefruens Søster, nogle Dage efter nævnes som tilstedeværende i Nabopræstegaarden Tune sammen med den nysnævnte Hr. Thjøstel Baardssøns Fæstemø, Adelsjomfruen Anna Gyntersberg fra Torget, Datter af en af Bothwells ovennævnte Forhørscommissærer, samt med Jomfru Anna Haard, Skottefruens Søsterdatter. Se Norske Magasin, 2, S. 151–152.
- ↑ Samll. til N. F. Spr. og Historie, VI, S. 242. Kraft, Topographisk-statistisk Beskrivelse over Kongeriget Norge, IV, S. 552.
