Johan Friis tilskrev Kong Frederik II fra Aarhus den 8 April 1559. Kongen havde, skriver den gamle Cantsler, ikke været i Kjøbenhavn siden Faderens Død, men efter de sidste Tidender fra Sverige var det nødvendigt, at han kom did med tre eller fire jydske Raader og lod forskrive Eiler Hardenberg og flere andre Raader fra de øvrige Landsdele. „Og dersom Eders Majestæt ikke selv kommer did, da lod det saa, som E. M. slet vilde forlade baade Kjøbenhavn og Riget udi slig Ned. E. M. skal vist tro, at der er mangt bedrevet Hjerte baade udi Sjelland og Skaane for disse Tidenders Skyld, og mange vide ikke tilvisse, om E. M. er levende eller død. Gud forbyde, at samme Tidende skulde være vis, at Kongen af Sverige skulde sig foretage noget mod disse Riger; da vilde det ikke gaa af uden Skade. Og beder jeg ganske underdanig, E. K. M. ikke vil fortænke mig min Skrivelse, Gud ved, at jeg mener det godt.“ Der havde været Tale om at sende nogle Rigsraader til Sverige, men dette fraraader Johan Friis, thi han frygtede for, at Kong Gustav vilde arrestere dem[1]; det maatte da være, om Kongen vilde sende Hr. Lange Brahe, „thi der er ingen af de Danske, Kongen af Sverige kan saavel lide, som hannem, og han haver hans Hustrus[2] Slægt udi Sverige.“[3]
Senere efterat Frygten for Angreb fra Sverige var over, vedblev man at være ængstelig, for hvad Peder Oxe kunde have i Sinde. Hvormeget end danske Historikere lige til vor
- ↑ Altsaa fra dansk Side Frygt, for at de Svenske i 1559 skulde behandlet danske Gesandter paa selvsamme Maade, hvorpaa Hr. Steen Eriksen Lejonhufvud m. Fl. bleve behandlede i Danmark 1563, førend endnu Krig var udbrudt! Joh. Friis skriver ogsaa paa samme Tid til sin Ven Hr. Mogens Gyldenstjerne: „Jeg vilde ikke gjerne være en af de fire, som skulde drage til hannem.“
- ↑ Eierinden af Giskegodset i Norge, Fru Gyrvhild Fadersdatter Sparre.
- ↑ Geh. Arch.
