Samme høye Station har han til sin allernaadigste Konges
behagelige Fornøyelse, Fædrelandet til Bæste og sin ægen stoere
Berømmelse betjent udi 47 Aar. Død til Grawenhag i Holland 18
Novbr. 1747. Udi sit Alders 77de Aar.“
Field Vegget Sigdal! see Din høye Ziir og Ære
I dette Dyds-Portrait som Vidnesbyrd skal være
At Steeder eene ey: men Nazaret og kand
Forsyne Kongen med en trofast Rigens Mand.
Her banet Viisdom Vey til Høye Ærens-Sæde
Her tiente Troeskab sig een Ridder-Ordens Kiæde
Her Dyden selver har ved egen Møy’som Flid
Giort sig udødelig til Ævig Alders Tid.
Hos Fremmede hans Navn i Ævig Ære bliver
Hvad Under Landsmænd da den Ære sig og giver
At Pensle Hannem af og prise saadant Navn
Af hvilken Rigerne har nydt saa stort et Gavn.
Bekosted af den første Sigdals Kirkes Eyere og Familiens Ven
Iver Olsen af Kolsrud d. 16 Sep. 1750.[1]
Det er lidet sandsynligt, at Iver Olsen nogensinde personlig har kjendt Griis, der i hans Dage neppe har besøgt Sigdal; Iver betegner sig jo ogsaa kun som „Familiens“ Ven. Men selv om det ligger nær at tro, at Forfængeligheden var med i Spillet, da Iver „bekostede“
- ↑ I det voluminøse Haandskrift i flere Foliobind af den samtidige Klokker i Christiania J. B. Hass, „Ære- og Efter-Minde“ o. s. v., hvor disse Vers ere afskrevne, heder det ogsaa, at Envoyé Nils Griis „hviler i Sigdals Kirke i egen Begravelse“. Hans Lig skulde altsaa være ført fra Haag til Sigdal, hvilket dog ikke er rimeligt, og hvortil der heller ikke kjendes noget Spor. Om Billedet i Kirken se forøvrigt C. J. Ankers og H. J. Huitfeldts Katalog over malede Portræter i Norge, S. 46 og Aarsberetn. fra Foreningen til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1883, S. 129.
