Sølvplade, hvis Indskrift (som sædvanligt) Ingen skjøttede om at afskrive, og som siden er bortkommet. For et Snes Aar siden fandtes i Aadalen (eller i Valders) et smukt, sølvbeslaget Drikkehorn, der havde tilhørt Iver og var forsynet med hans Navn. Det kjøbtes af senere afdøde Direktør J. Gjerdrum.[1]
Denne i Sagnet saa ilde omtalte Mand har imidlertid i sin Egenskab af Kirkeeier lagt en lokalhistorisk Interesse for Dagen, som vistnok faa af de øvrige Spekulanter, der tilforhandlede sig Norges Kirker, have kunnet rose sig af. Han lod nemlig ikke alene anbringe Altertavler i disse,[2] men lod endog i Hovedkirken opsætte en stor Tavle, hvorpaa læses en Fortegnelse over Bygdens Sognepræster med tilføiede biografiske Notitser. Og da Envoyé Griis var død, anbragte han i Sakristiet et der fremdeles hængende stort og særdeles smukt Billede af denne, som han lod forsyne med følgende – af Feil rigtignok vrimlende – Personalier samt nogle Æresvers:
„Portrait over Deris Excellences Høyædle, høyvelbaarne Herre Hr. Nils Nilssen Griis, Ridder af Dannebrog, Deris Kgl. Majestæt til Danmark og Norge høist betroede Envoyé extraordinair Hos Republiqven Holland og West Friesland, som var fød paa Holmen, Sigdals Præstegaard anno 1670 d. 18de Decembris. Hans Fader war welærværdige og høilærde Magister Nils Nilssen Griis, forrige Sognepræst til Sigdals Præstegjeld. Anno 1700 d. 18 Juni blev han allernaadigst beskikket at være Legations Secretair til Ostende i Flandern, hvilket Embede han berømmelig forestod udi 8 Aar, hvorefter han blev ophøjet til fornefnte høye Charge som extraordinair Envoyé.
