Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/69

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

et Hefte. Klevenfeldts eiendommelige, ofte med et vist Humor krydrede Stil og den kjendelige Forkjærlighed, hvormed han dvæler ved sit Besøg i Haag, ere for mærkelige til, at jeg skulde ville meddele hans Beretning om Griis og hans Omgangskreds i Uddrag eller benytte den stykkevis paa forskjellige Steder i min Fremstilling. Jeg giver den derfor saagodtsom hel, saaledes som den er flydt fra dens Forfatters egen Pen, i det Haab, at Læseren med mig vil sige:

– – quo fit, ut omnis
Votiva pateat veluti descripta tabella
Vita senis.

„4de August 1742. Haag. Logerer i Marèchal de Turenne for at profitere af den svenske Benzels Selskab. Han er af de lærde Benzeliers Familie, Søn af Biskoppen i Göteborg, men paa mødrene Side allieret med mange adelige Familier og har arvet adskillige publique svenske Documenter efter adskillige Beslægtede, som have været i Ambassader o. s. v. Er engageret som Secretair i det svenske Cancelli og har været udvalgt af Stænderne som Secretair ved sidste Rigsdag, hvortil vel ikke lidet har contribueret, at han har en Biskop til Fader, som er mere end at have ham til Morbroder. Reiser med kongelig Tilladelse paa 2 Aar, er stille af Omgjængelse, men af Forstand og Routine og solide Studier. Maa have skjønne Midler, siden han kjøber overalt kostbare Bøger, har og foruden et romersk Mynt-Cabinet, et smukt Bibliothek hjemme, hvoraf han har Catalog med sig. Han agter sig herfra til England.“[1]

  1. Dette maa være Matthias Benzelius (senere adlet Benzelstierna), der døde som Overpostdirektør og Statssekretær m. m. 1791. Sv. Biogr. Lex., II, S. 115.