Penge; i 1733 var Joosten selv død, men endnu i 1734 omtales Sagen, hvis endelige Udfald jeg ikke kjender, som uafgjort.
I 1728 fik Griis ordre til at interessere sig for Enken efter Laugmand Dreyer i Throndhjem, Anna Catharina van Stricht, som havde en gammel Fordring paa Generalstaterne fra den Tid af, da hendes Fader, Abraham van Stricht, tjente den nederlandske Republik i Brasilien. Beløbet udgjorde ifølge Dokumenter af 1667 9079 fl. Kravene gjentoges 1732 for Fru Dreyers Døtre, Eleonora Sophie (Enke efter oberst Lund) og Ernestine Kunigunde. I 1738 anmeldtes en endnu ældre Fordring, hvorved man næsten maa tænke paa Pedros Replik i Don Ranudo (Act. 1., Sc. 2) om Kræmmeren, der „kræver i et fornemme Huus for et Stykke Netteldug, som hans oldefader crediterede“. Det var nemlig en gammel Enke, Fru Lindenow, hvis Farfader, Admiral Christopher Lindenow, i 1654 havde solgt Fyrst Mauritz af Nassau et Spand Heste for 1200 Rdl. Opgjør var lovet 1704; siden havde hendes Moder Mette Reedtz, Priorinde i Roskilde, forgjæves søgt Betaling gjennem Frederik den fjerde osv.
Medens Spanierne i 1732 og følgende Aar førte Krig i Afrika, deltog en Nordmand af den høieste Adel i disse Kampe, nemlig den unge Grev Frederik Anton af Wedel-Jarlsberg.[1] Griis meddeler undertiden Nyheder om ham, som han havde faaet gjennem Generalstaternes Ambassadør i Madrid. Den 24de Januar 1733 skriver han saaledes, at Greven skulde være bleven slemt saaret i en Fægtning ved Oran, og at man havde maattet
- ↑ I nogle Uddrag af Optegnelser af Grev O. M. Rantzau (i Geh.-Arch.) læses i 1732: „Le comte de Wedel-Jarlsberg part pour faire la campagne avec les Espagnols contre les Maures. Est blessé au siège d’Oran en Afrique.“
