Grisius, verae virtutis nobilitatisque vir.
(Sig. Havercamp til Hans Gram.)
Det er meget hyppigt Tilfældet, at man i den dansk-norske Literatur har lettere for at finde Oplysninger om forholdsvis lidet betydelige, navnlig geistlige og literære Personers Livsforhold og Virksomhed, end om dem, der i sin Samtid have indehavt de indflydelsesrigeste og anseligste Stillinger. Enhver Sagkyndig vil vide, at man uden stor Møie kan skaffe sig Kundskab om, hvo der til enhver Tid var Præst i dette eller hint Kald, Rektor ved denne eller hin Skole o. s. v., medens man tidt maa anstrenge sig mere for at erfare, i hvis Hænder den høieste politiske og civile Administration var betroet. Vi savne endog Navnelister over Collegiernes Præsidenter og Deputerede, Høiesterets Medlemmer, Overøvrigheder o. s. v.[1] Men i ingen Retning er man oftere i Forlegenhed, end hvor det gjælder Diplomatiets Historie. Vel
- ↑ Til den norske civile Embedsstands Historie har Chr. Lange gjort betydelige Samlinger, som bevares i Rigsarchivet og der ogsaa ere blevne fortsatte.
