I nærværende tidsskrift har jeg foran s. 255 ff. udtalt
den opfatning af disse bygninger, som forekommer mig
bedst grundet. Herimod er der af professor L. Dietrichson
i „Vidar“ (f. 1888 s. 118 ff.) reist flere indvendinger, som
her skal imødegaaes. Foreløbig vil jeg bemærke, at det
i flere henseender synes lidet heldigt, naar D. har henlagt
sin behandling af disse emner til nysnævnte skrift, medens
deres rette værnething er et fagskrift som det foreliggende.
Efter denne bemærkning gaar jeg over til sagen og opstiller
først det spørsmaal:
Dette har jeg tilforn besvaret benægtende, medens D. hylder den modsatte anskuelse og, som støtter for denne, paaberaaber sig (s. 129) R. Keyser og professor A. C. Bang[1], hvortil kan føies P. A. Munch. Men i dette tilfælde gaar det ikke an at benytte disse forfattere som auktoriteter, da spørsmaalet netop dreier sig om,
- ↑ Se hans „Udsigt over d. n. kirkes hist.“ s. 60, hvor det i stærke udtryk siges: „Man har vistnok ret til at antage, at ikke faa af de ældste fylkeskirker havde været hedenske hov, der ved kristendommens indførelse efter angelsaxisk praxis blev indrettet til kristne kirker“.
