her hos os. Herað afledes som bekjendt af herr, der ifølge Snorre betyder hundrad,[1] hvilken betydning tydeligt kommer frem i det gammelsvenske hundari, deri enkelte landskaber forekommer istedenfor häradh.[2] Folket eller fylket, den oprindelige grundenhed, har da været inddelt i „here“, der sandsynligvis oprindelig skulde stille hundrede krigsmænd til fylkes-kongens tjeneste; om dette antal altid har været fuldt, er imidlertid tvilsomt; thi hos Angelsakserne kunde en here udgjøres af 38 mand og hos Bairerne af 42.[3] Da saa nomadelivet ombyttedes med det fast bosiddende, blev det distrikt, som tilhørte en herr, kaldet herað. Disses antal maa have varieret efter folklandets størrelse, saaledes som vi af hos staaende tabel[4] vil kunne se, at tilfældet har været i Sverige og Danmark.
| Westergötland | indbefattede | 38 | hereder, |
| Wærmaland | – | 12 | – |
| Småland | – | 21 | – |
| Östergötland | – | 18 | – |
| Öland | – | 9 | – |
| Sudermannaland | – | 12 | – |
| Nærike | – | 12 | – |
| Westmannaland | – | 7 | – |
| Upland | – | 27 | – |
| – | – | 20 | thing- og skeplag.[5] |
