heraðs-benævnelsen er føiet, er uden undtagelse smaa. Vi har saaledes paa Ringerike Krødisherað, der sammen med Snarheimr, Sigdalr og Eggjardalir danner distriktet Þverdalir,[1] hvilket i et diplom fra 1392[2] nævnes som et selvstændigt distrikt ved siden af Modheim; og vi har netop ovenfor betegnet Modum og Tverdalene som to tredinger af Ringerike, en inddeling, som finder støtte i Historia Norwegiæ, der opfører Ringerike og „de dermed sammenhængende landskaber“ som en egen provincia.[3] Fremdeles nævnes i et.diplom fra 1477[4] Yðingsherað á Ringirike; vi kjender ikke dets grænser, men det maa ligeledes have været et lidet distrikt. Alfrheimsherað i Østerdalen svarer til det nuværende Elverum; paa Hedemarken findes ifølge Munch Lomherað,[5] der blot omfatter den sydlige del af Ringsakers hovedsogn, og Mansheimsherað, det er Redalen i Birid. I Valders, der nærmest hører til Gulathingslagen, nævnes i dipl. fra 1324 Hvamsherað[6] (ɔ: Lomens sogn og den nordlige del af Slidre sogn); 1335 Galaherað[7] i Oðar sokn (ɔ: Øe s.); 1357 Liðarherað[8] i Heggja kirkjusokn (ɔ: en del af Hegge sogn) og 1348 Skrauthuals herað[9] ogsaa som et eget kirkesogn. Vi ser, at herederne i
- ↑ Munch: Beskr. 145.
- ↑ D. N. I, s. 392.
- ↑ Monumenta hist. Norv. s. 81: prima patria regnum Raumorum et Ringorum cum continuis provinciis, cfr. Storms anm. 4.
- ↑ D. N. V, no. 900.
- ↑ Beskrivelse 141. Professor Rygh har gjort mig opmerksom paa, at det neppe omfattede mere end ⅙ af Ringsakers sogn.
- ↑ D. N. IV, no. 160.
- ↑ D. N. IV, no. 218.
- ↑ D. N. IV, no. 334.
- ↑ D. N. I, s. 247.
