Ringerike saa sent som ved 1560.[1] Hamar kapitel afgiver det vidnesbyrd, at de have hørt, „at det haver været af arilds tid, at den prest, som haver Norderhov, tager tienden over alt Ringerige, og den prest paa Hole og Jevnager tager intet af tienden, fordi de ere capelle gjeld under Norderhov og Gran.“ Af den til legkaupet svarende udfærd tager presten paa Hole en trediedel, naar det er efter bonden og hans hustru; men „alle smaa utferder og barne øre, redegift[2]. og offerøre og kirkegang, saa vidt som Hole gjeld rækker, og hvis anden rente der tilkommer presten paa Hole.“ Værdierne er en smule forandrede; men i hovedtrækkene er det vistnok en temmelig sanddru afspeiling af forholdet mellem hoved-presten og høgendes-presten paa den tid, da Eidsivathingsloven blev nedskreven (ca. 1150). Af det ovenfor citerede faar vi imidlertid det indtryk, at der maa have været én høgendes-prest i hvert hered. Nu ved vi, at der i første halvdel af det 14de aarh. (1300–1350) var
| paa | Ringerike | 4 | kirker | Ringerike. | ||
| „ | Modum | 2 | – | |||
| „ | Tverdalene | 3 | – | |||
| Sum | 9 | kirker. | ||||
| paa | Hadeland | 10 kirker | Hadafylke. | |||
| „ | Land | 6 | – | |||
| „ | Thoten | 7 | – | |||
| Sum | 23 | kirker. | ||||
