en vis venustas og uden de mange kunster, som senere kom paa mode.
Det er for de tider ret merkeligt, hvor hurtig bogens udgivelse er besørget: fortalen er skreven 10 april, og i de første dage af juli havde biskopen allerede faaet sine eksemplarer fra bogtrykkeren i Rostok. Sandsynligvis har Frederus været hans mellemmand i Rostok og saaledes faaet leilighed til at tilføie sit „Epigramma“. Samtidig har vistnok biskopen sendt ham ogsaa et andet arbeide til trykning; thi den 2 august lod han „skrive et brev til Frederum i Rostok de carmine imprimendo, som han (Frederus) haver hos sig.“ Rimeligvis er digtet blevet trykt, men ethvert spor deraf er nu forsvundet.
Jens Nilssøns „Proœmium“ afgiver forøvrigt et nyt vidnesbyrd om hans store virkelyst. Vi ser af dette skrift, at han jevnligen har pleiet at holde theologiske foredrag paa skolens læsestue (lectorium), hvor da foruden skoleungdommen ogsaa mange andre har været hans tilhørere. Han har saaledes deltaget i den virksomhed, som i embeds medfør paalaa hans ven, læsemesteren Halvard Gunnarssøn.
