Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/332

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

apparat At udarbeide lærde og vidtløftige afhandlinger er ikke nødvendigt og vilde heller ikke falde saa let for ham paa grund af de daglige henvendelser og beskjæftigelser, som hans stilling medfører, ligesom ogsaa formedelst arbeider og vanskeligheder, som visitatserne bringer, og mange andre ting, der lægger beslag paa hans tid. Ogsaa i dette indledningsforedrag vil fremstillingen have mere tilfælles med den daglige samtales udtryksmaade end med en omhyggelig udarbeidet tale.

Her er ikke stedet for en Sammenhængende udredning af skriftets indhold. Af enkeltheder skal jeg kun pege paa den lovtale over astronomiens studium, hvortil skabelseshistorien giver forfatteren anledning. Himmelens lys, siger han, er plantede paa firmamentet ikke blot for at skaffe varme og lys og for at afdele døgnets og aarets tider, men ogsaa, ut sint signa pluviarum & imbrium ac tempestatum, & annonæ, valetudinis & temperiei in corporibus hominum & reliquorum animantium, & originis ac mutationis atque excidii imperiorum, regnorum & urbium, pacis item & belli o. s. v. Astronomien var for Jens Nilssøn som for hele hans samtid uadskillelig fra astrologien. – Idet han taler om dødens magt, der bortriver den høiest stillede som den fattigste, minder han tilhørerne om fru Katharina Gyldenstjernes for alle saa sørgelige død (paa Akershus) den 8 marts det foregaaende aar. – Ganske i tidens smag er det, at klassiske autoriteter, som Platon, Aristoteles, Xenofon og Demokrit, Cicero og Plinius, paaberaabes i et foredrag af væsentlig religiøs karakter. Dette forekommer mindre stødende her, hvor selve fremstillingen og sprogbehandlingen minder ikke lidet om de klassiske mønstre; Jens Nilssøn bevæger sig i det latinske sprog ikke blot med lethed, men tillige med