Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu/329

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Frederus tilegnede, som dr. Nielsen oplyser, biskopen et latinsk theologisk skrift. Han har ogsaa, ifølge en optegnelse af Schøning, forfattet et „Epitaphium“ i anledning af hans første hustrus død i 1583. Dette Epitaphium fik plads i en „Monodia“ i samme anledning, hvilken af Jens Nilssøn knyttedes til hans „Specimen Commentarii in Genesin“.[1] Hverken Frederus’s Epitaphium eller Jens Nilssøns „Monodia“ omtales af dr. Nielsen; heller ikke jeg har seet dem. Det omtalte skrift af biskopen („Specimen“) udgaves saa snart efter hustruens død, at Frederus’s bidrag maatte komme for sent, og dette er derfor antagelig tilligemed den nævnte „Monodia“ kun indheftet i en del af oplaget.

4.
Et hidtil ukjendt skrift af mag. Jens Nilssøn.

Paa den visitatsreise, som Jens Nilssøn i 1597 foretog i Smaalenene og Baahus, sees han at have bortgivet til prester og adelsmænd eksemplarer af et skrift, kaldet „Proœmium in Genesin“, dels „bundet i rød pergamente“, dels „ubundet“. At her maa tænkes paa et af biskopen selv forfattet skrift, syntes mig straks klart, saameget mere som han ogsaa ellers som god ordensmand pleier at lade opskrive de eksemplarer af sine bøger, som han under reiserne bortskjænker. Et saadant skrift er imidlertid aldrig nævnt af de mange, som har skrevet om Jens Nilssøn, ligesaalidt som det findes i literaturleksika eller i „Bibliotheca Danica“, der indeholder fortegnelse over,

  1. Johannes Frederus scripsit Epitaphium in obitum conjugis Ep. Joh. Nicolai Aslo., insertum hujus monodiæ in obitum conjugis, annexæ Specimini Commentarii in Genesin. (Schønings Excerpter i det st. kgl. bibl., gl. kgl. saml. 4to 2830).