rens navn og familiens navn var det samme, de var samtidige, sendtes i samme skole, og desuden var begge Finn Sigurdssøns slegtninger.[1]
Mag. Jens Nilssøn, der har nedtegnet udførlige oplysninger om sine børn, er sparsom med efterretninger om sin øvrige slegt. Som supplement til hans optegnelser og til de af dr. Y. Nielsen samlede oplysninger skal jeg i det følgende anføre, hvad jeg har fundet.
Af familien Frendesonius forekommer der i det 17de aarhundrede personer i Norge, uden at deres slegtskabsforhold til biskopen for tiden lader sig paavise. Rimeligvis har foruden faderen ogsaa en broder af denne nedsat sig i Oslo, og de kan antages at nedstamme fra denne. Der kjendes saaledes en Sakarias Søvrenssøn Frendesonius fra Solør (Solinsulanus), som blev student 1620 og døde som sogneprest i Faaberg 1667, samt hans børn Samuel Sakariassøn Frendesonius, der blev student 1653, og Else Sakariasdatter, gift med sogneprest Jens Gram i Vardal.[2]
Biskopens moder Hilleborg Jonsdatter var af norsk bondeslegt. Hendes forældre Jon Moen, der var død før 1528, og Ingerid Gunnarsdatter boede paa Moen i Eidsberg. Disse egtefolk havde to sønner, der
- ↑ At Jens Nilssøn gav sin anden søn navnet Laurits (kfr. dr. Nielsens Indledning s. 16) vil jeg ikke tillægge anden vegt, end at det viser, at dette navn var gjængs i familien.
- ↑ Hist. Tidsskr. 2. R. IV 74. Kirkehist. Saml. 3. R. V. 794. Personalhist. Tidsskr. 2. R. II 74. Sakarias Søvrenssøn er maaske søn af den Søvren Rasmussøn, der forekommer i visitatsbøgerne og var prest i Hof i Solør fra 1594 til 1614, senere slotsprest paa Akershus.
