I flere islandske Annalhaandskrifter findes ved Aar 1285 en desværre meget kortfattet Notits om Opdagelsen af et Land vestenfor Island. Skjønt selve Udtrykkene nærmest maatte her henvise til Dele af Grønland, har imidlertid Rafn og efter ham Finn Magnusson foretrukket en mere fantastisk Forklaring; Navnet „Nyland“ havde jo en umiskjendelig Lighed med „Newfoundland“, – det laa altsaa nær at sammenstille de to Navne, og da Cabot i 1497 opdagede „Newfoundland“, kunde der endvidere opstilles en Formodning om, at de to Opdagelser hørte sammen, eller med andre Ord, at Cabot paa Island havde hørt om det „nye Land“ og kun fulgte en islandsk Kursforskrift (!). Jeg skal her ikke opholde mig ved den sidste Hypothese, som yderligere støttedes ved, at Beretningens „fundu nyia land“ („de fandt det nye Land“) har Ord-Lighed med Navnet „Newfoundland“ (hvilket Navn forresten er meget senere end Cabot), men søge af de ordfattige Kilder at uddrage det sikrest mulige Resultat om det nye Land.
De hidtil bekjendte Annalhaandskrifter har om opdagelsen kun følgende Notitser:
BI fannz land vestr undan Islande.
D funduz Duneyiar.
C fundu Helga synir nyia land Adalbrandr ok Þorvalldr.
Heraf kan kun sees det nye Lands Beliggenhed vest for Island, hvilket allerede gjør det temmelig umuligt at søge Landet i Newfoundland, som dog snarere maatte betegnes at ligge Syd for Island end Vest. Endvidere tør Oplysningen om Navnene paa de to Prester, som „fandt“ Landet, kanske føre videre, da de er kjendte andenstedsfra. I Arne Biskops Saga se vi, at Thorvald Helgessøn Vaaren 1285 var tilstede paa Island, at han var Præst i Holt i Önundarfjord, og „havde Provstedømme over Vestfjordene“ (Bp. sögur I 749), men ud paa Høsten samme Aar hedder det, at Biskop Arne „gav Thorvald Præst Holtstad i Önundarfjord og overdrog ham atter Provstedømmet“ der (ɔ: i Vestfjordene). Sammenhængen hermed maa vistnok være, at Thorvald har været borte i Mellemtiden og efter Hjemkomsten atter indsættes i sin forrige Værdighed
