under sine Forhandlinger med ham og derved tvang ham til at gjøre det samme, og Griis havde Ordre hjemmefra til ikke at indlade sig paa at forhandle, medmindre man tog Sæde, en Opmærksomhed, som Kongen forlangte for sin Gesandt. Mod den nye Resident gjordes der ingen Vanskeligheder i denne Henseende.[1]
Om Stöckens senere Skjæbne kan fortælles, at han efter nogle Aars Forløb (18de Marts 1721) udnævntes til Landfoged i Oldenburg, i hvilken Stilling man sidste Gang finder ham opført i Statskalenderen for 1751. Den 6te Juni 1732 var han bleven udnævnt til Etatsraad.
Nils Griis beklædte Gesandtskabsposten i Haag i 28 Aar (1718–1746), altsaa gjennem den allerstørste Del af den Periode, der ligger mellem Successionskrigens Ophør og det oraniske Statholderskabs Gjenoprettelse 1747. Men da den norske Præstesøn overtog den Stilling, som før ham havde været indtaget af Adelsmænd som Marcus Gjøe og Ahlefeldt,[2] var den nederlandske Republik ikke mere, hvad den i fordums Dage havde været. Dens Glandstid var for bestandig borte. Holland var omtrent samtidig med Sverige bleven en Stormagt, og paa samme Tid som dette vort Broderrige udgik det igjen af Stor-
- ↑ Alle disse Enkeltheder ere hentede fra Lamberty l. c. Han har her modtaget sine Oplysninger fra Griis selv. Den omtalte Jonge, hvem Gesandtskabsposten fra først af var tiltænkt, skal efter en Antegnelse af Carl Deichman (Mscr. No. 396 Fol. paa Univ.-Bibl. i Christiania) have været „Etatsraad“ Jonge.
- ↑ Om Datidens danske Ministre i Udlandet i Almindelighed kan henvises til P. Vedels Bemærkninger i Dansk hist. Tidsskrift, 4. R. IV, S. 537 flg.
