var bemærket herom i Museets Optegnelser. Jeg fortalte ham da, at disse Ben henhøre under de Undtagelser, som undertiden findes i Naturen, idet blandt mange Hundreder af Hvaler gives en enkelt, som virkelig har et Slags Horn paa Panden. Dette blev mig fortalt i Finmarken af en Mand, som gav mig nogle Rester eller Brudstykker af nævnte Horn. Jeg viste Hr. Vanmander dem, og da vi sammenlignede dem med de nys nævnte Benringe i Museet, fandt vi, at de vare aldeles lige. Det var ham meget kjært at gjøre denne Opdagelse, og han sagde, at han strax vilde nedskrive den.
Jeg har medtaget disse Ben tilligemed nogle andre mærkværdige Smaagjenstande i en Æske. Kong Frederik den tredie ønskede at se dem og betragtede dem nøie den ene efter den anden, idet han udtalte sin Mening om alt. Han underholdt sig meget naadig med mig baade paa Fransk og paa Latin og viste sig at være baade lærd og talentfuld. Da jeg var gaaet, skal Kongen have sagt, at alt, hvad jeg havde vist ham, og hvorom jeg havde talt, var meget interessant; men at det mærkeligste af alt var, at en Italiener, som var vant til at leve i et af de mil- deste og behageligste Klimater i Verden, havde begivet sig ud paa en saadan Reise, der i den slemme Aarstid maa betragtes som et af de vanskeligste Foretagender, en enkelt Mand kan vove. Hans Majestæt havde hørt om min Beslutning at reise fra Kjøbenhavn gjennem hele Norge til Nordkap, samt at jeg virkelig var afreist den tredie Oktober, og han havde befrygtet, at jeg maatte ligge under for strabadser og Farerne. Det samme hørte jeg siden hos M. de Coartin, den franske Gesandt, og af D. Valerio Maccioni, som er en Adelsmand fra San Marino i Romagna, og som senere er blevet Biskop i Anoure.
Hans Høihed Storhertug Cosimus den tredie har
