Bytte. Det første Harpunstød er i Almindelighed nok for at sikre sig Hvalen, saa at den ikke kan undkomme. Undertiden hænder det, at den svømmer rundt omkring en Klippe eller et Isbjerg med det lange Reb efter sig, og den river og slider da saaledes i dette for at komme løs, at Kjødet gaar istykker, Nerverne rives af og Harpunen saaledes gaar ud af sit Tag. Dog sker dette yderst sjeldent, naar den allerede har tre–fire Jernkroge i Siderne, eller naar man fra forskjellige Baade sender den hver sin Harpun. Men enkelte stærke Dyr kjæmpe dog saa fortvivlet mod disse forenede Angreb, at store Kjødstykker flyve omkring og Blodet sprøiter over alle Baadene og tilsmudser Fiskerne. Naar den er død, flyder den paa Havet. Man skjærer da Halen af, eftersom dennes Størrelse kun vilde vanskeliggjøre Transporten, og fæster Dyret til et Reb, ved hvilket de sagte trække det efter sig til et Skib, som venter paa dem i den næste Havn. Undertiden stiger Harpuneren og nogle andre af Fiskerne op paa Hvalens Ryg som paa en Triumfvogn og kommer saaledes som ved et Festtog med stor Glæde tilbage til Skibet, hvor man venter paa ham. Paa dette kunde man anvende Salomos Ord: Omnia subjecisti sub pedibus ejus. Og hvem maa ikke beundre Forsynet, som har udrustet Mennesket med saa megen Klogskab, at det kan faa Magt over et Dyr af en saadan Størrelse og Styrke og saa hurtige Bevægelser? Hvis Hvalen strax begyndte at angribe sine Forfølgere, som Tigeren og Løven gjør, eller hvis den øieblikkelig tog til Flugten, som de frygtsomme Dyr, da vilde den umulig kunne fanges og dræbes. Paa sin Flugt under Baadene kunde den vælte dem alle og lade sine Forfølgere ynkelig omkomme i Havet. I Almindelighed er der altid tre–fire Baade i en vis Afstand, for at de, hvis den første skulde blive
