Over Kjøbenhavn, hvor han personlig traf sammen
med Fredrik III., begav vor Reisende sig tilsøs til Norge
og naaede Bergen i Oktober 1664.[1] Herfra drog han til
Østraat, hvor Kantsler Ove Bjelke just opholdt sig, skjønt
han paa den Tid endnu var Stiftsbefalingsmand i Bergen;
han har sandsynligvis ofte aflagt lange Besøg paa denne
sin Hovedgaard. Udrustet med Anbefalinger fra Kantsleren
drog Negri nu til Nordlandene og Finmarken. Til
Italien er han, uvist ad hvilken Vei, kommen tilbage 1666
efter en treaarig Fraværelse.[2]
Allerede under selve Reisen optegnede Negri sine Iagttagelser i Brevform. Disse Breve, otte i Tallet, er det, som tilsammen udgjøre det Verk, med hvilket vi her beskjæftige os. Første Brev (p. 1–46) omhandler Lapland, andet (p. 46–116) Sverige, tredie og fjerde Brev er af udelukkende naturhistorisk Indhold, femte (p. 149–161), sjette (p. 162–179) og syvende (p. 180–190) omhandle Reisen i Norge, det ottende (p. 191–207) særlig Finmarken og Nordkap samt tildels ogsaa hans noget tidligere Ophold i Kjøbenhavn. De første Breve ere skrevne til Forfatterens Foresatte, Erkebiskop Torregiano i Ravenna, medens femte og sjette Brev ere dedicerede til en af Bjelkerne i Kjøbenhavn og det syvende til Kantsler Ove Bjelke i Norge.
Efter Tilbagekomsten til Italien har Forfatteren forøget sine Breve med nyt Stof, som han dels har samlet af trykte Bøger – han kjender f. Ex. Brødrene Johannes
- ↑ Dette bliver nemlig sikkert derved, at han, som vi skulle se, omtaler (Orig. pag. 188) de Kometer, han saa i Norge, thi man ved andensteds fra, at flere saadanne iagttoges her i Landet i Slutningen af 1664 og Begyndelsen af 1665. (M. Hofnagels bergenske Krønike, Norske Magasin, II, S. 222).
- ↑ Viaggio Settentrionale, p. 13.
