Omnia post obitum
fingit majora vetustas.
Et af de tidligst kjendte Exempler paa Udførsel af Trælast fra Norge findes i Vatnsdöla Saga,[1] hvor det fortælles om Høvdingen Ingemund Thorsteinssøn, at han kort efter sin Bosættelse paa Island maatte gjøre en Reise tilbage til Norge for at skaffe sig det nødvendige Hustømmer, hvormed han efter en heldig Reise ogsaa kom tilbage til Island. Dette foregik omkring Aar 890 efter Christi Fødsel. Noget over 50 Aar senere berettes det[2] om en anden Høvding, Hoskuld Dalakolssøn fra Hoskuldstad i Laxaadalen, at han reiste over til Norge i samme Ærinde som Ingemund Thorsteinssøn. Han landede paa Hordaland, der hvor Bergen siden blev bygget, og satte sit Skib op. Da Kongen (Haakon Adelsteinsfostre) hørte, at Hoskuld vilde skaffe sig Hustømmer, lod han ham følge sig til Viken og gav ham siden en fuld Skibsfarm med Tømmer, hvormed Hoskuld vendte hjem til Island.
Forholdene maatte af sig selv medføre, at Færøerne, Island og Grønland, navnlig gjennem de Tidsrum, da de fra Norge eller med Nordmænd befolkedes, maatte tiltrænge Forsyning med Tømmer, og det lader sig derfor vistnok uden videre forudsætte, at en hel Række af lignende Reiser som de ovenfor nævnte have været foretagne til Moderlandet og givet Anledning til en efter
- ↑ Cap. 16, hvor det berettes, at Kongen (Harald Haarfagre) ikke alene gav Ingemund en fuld Ladning med Tømmer til det Skib, hvormed han var kommet over til Norge, men ogsaa forærede ham et Skib, Stigandi, med fuld Tømmerlast, saa at I. kom hjem til Island med to Ladninger Tømmer.
- ↑ Laxdöla-Saga Cap. 11–13.
