saakaldte „Nykommer-Gods“ og „Bergen Borger-Gods“ ævnlig lastedes sammen i hollandske Fartøier, hvilket, betegnende nok, aldrig sees at have været Tilfældet med Hansa-Fartøærne. Naar nemlig et Fartøi eiedes sammen af Hollændere og Nordmænd, maatte Regnskabet redegjøre for de afgiftsfrie norske Parter og de afgiftspligtige hollandske, der pro quota maatte betale. Exempelvis kan nævnes: Under 3die Februar 1598 er i Regnskabet opført et Fartøi, som for eiedes i Holland og for i Bergen. Af dette opkrævedes kun 4 Dlr. i Told eller af den et Nykommer-Skib almindeligvis paahvilende Told af 16 Dlr. Under 15de April samme Aar er opført Skibet „De tolv Apostler“, der ligeledes for eiedes af Bergens Borgere og for af Amsterdamere eller saakaldte Nykommere.
Almindeligvis kunde blot et indskrænket Antal Fartøier faa fuld Trælastladning i Bergens By, hvorimod der, som allerede foran antydet, i de afgaaende Fiskeladninger jævnlig medtoges Deler og Tjære. De Fartøier, der enten i Ballast anløb Bergen eller dersteds lossede sine Ladninger for senere i Søndhordland at indtage fuld Trælastladning, „forløvedes paa Ladestederne“, som det heder i Regnskaberne, men først efterat have gjort fuldstændig Udklarering og betalt sine Afgifter ved Bergens Toldsted. Dette var navnlig Tilfældet med Fartøierne fra Scot1and, Orknøerne og Hjaltland, hvorved Bergen for disses Vedkommende blev et Slags Anløbssted „for Ordre“; men Forholdet har maaske for en ikke ringe Del ogsaa haft sin Grund i, at man ved Hovedtoldstedet var sikrere paa en reel og expedit Behandling med Hensyn til Afgifterne. For Aaret 1567 er næsten den hele Trælastskibning fra Søndhordland indtaget i Bergens Told-Regnskab.
