– “Traxere Sveci secum in rebellionem Norvagios multos. Ceterum
inventi sunt in illa gente, qui fidem regi suo implerent, passi obsideri. In
quibus spectata fides militia, qui ante annos aliqvot, regia dictante sententia,
manum perdidit, et jamnunc sollicitatus, etiam armis impulsus, flecti a
fide non potuit.“
Hertil har Annerstedt bemærket, at Forfatteren maa tage Feil: alle af Hr. Knut Alfssøn beleirede Fæstninger overgave sig med Undtagelse af Baahuus, og her var Hr. Henrik Krummedike Slotsherre, en Mand i Kongens høieste Naade, om hvem det maa ansees for givet, at han ingenlunde havde lidt en saadan Straf.[1]
Saa skulde man ogsaa tro. Men ikke destomindre er det dog givet, at Krantz her har sigtet til Henrik Krummedike, og at der er noget sandt i, hvad han fortæller om ham. Thi hvad, saavidt mig bekjendt, alle Historieskrivere (deriblandt Allen) have overseet: Henrik Krummedike havde – udentvivl i dette Felttog – mistet sin ene Haand.[2] Det var altsaa som Invalid, at han siden vandt sin store Seier ved Nakskov over Lübekkerne. Dette forklarer da ogsaa, at Hr. Henriks Haandskrift i de fra ham bevarede Originalbreve har et helt besynderligt, altid let gjenkjendeligt Udseende, thi han har altsaa maattet skrive med venstre Haand. Men derimod er det vel, som Annerstedt mener, ikke vel tænkeligt, at Hr. Henrik er bleven „dømt af Kongen“ til at miste sin Haand. Et Rygte om noget saadant maa dog altsaa have været udbredt og troet paa den Tid, fremkommen, ikke usandsynligt i Anledning af den Uvilje, som Knut Alfssøns
- ↑ Scr. Rer. Svec. III. 1, p. 283.
- ↑ Det oversete Brev herom findes i Danske Magazin, V. S. 108 fgg. En dansk Eventyrer Christiern Hansen, „Præst og Vicecomes Palatinus“, minder her Kong Christiern II. om Velgjeringer og Løfter, som denne havde vist ham i sin Ungdom (udentvivl i hin Krig) og fortæller videre, at han strax derefter maatte følge Hr. Henrik Krummedike til Bahus, „for hans Haand var afhuggen“.
