tænke paa Island. Netop i den anden Halvdel af det femtende Aarhundrede begyndte nemlig Hamburgerne meget ivrig at speculere i de islandske Fiskerier og at optræde som Medbeilere af Engelskmændene, der allerede længe trods vore Kongers afmægtige Forbud havde drevet en betydelig Handel paa denne fjerne Ø.[1] Det var imidlertid ikke alene med England, at Byen i denne Anledning kom i Strid. Ogsaa selve Hanseforbundet misbilligede høiligen Hamburgernes Seilads paa Island, da de tydske Stæder vilde have den hele nordiske Fiskehandel samlet i Bergen og af den Grund strængt forbøde Seilads til Stavanger, Throndhjem og andre vestlige Kyststeder i Norge, saavelsom ogsaa til de under Norges Krone hørende Øer. I 1482 klagedes heftig over denne Hamburgernes private Trafik ved Hansedagen i Lübeck, idet denne erklæredes at være til stor Skade for det fælles hanseatiske Contoir i Bergen. Man paalagde Hamburgerne ganske at afholde sig fra Island, men en af Byens gamle Chronister bemærker hertil ganske tørt: „Sollichs ist im werke nicht erfolget“. Endog Hamburgs Raad tog for Bykassens Regning Del i Handelen paa Island. I det nævnte Aar 1482 opstod ogsaa en Tumult i Byen, hvis Almue forbitredes over, at Brødet fordyredes, fordi Spekulanter „um etzlicher Eigennutz willen“ udførte for meget Korn til Island.[2] Denne Handelsfor-
- ↑ Selvfølgelig medførte dette voldsomme Sammenstød mellem Engelskmænd og Hamburgere. I Hamburgs Archiv, som jeg 1879 besøgte, findes saaledes fra 1485 et Brev fra Richard III. til Hamburg Senat „de tribus navibus Anglicis prope Islandiam ab Hamburgenaibus spoliatis“ o. s. v. Allerede i 1468 havde Tydskere og Engelskmænd alvorlige Rivninger om Ialand, Traizigers Chronica, S. 206. Om Englændernes Handel paa Island overhovedet se fornemmelig Finn Magnussens Afhandling i Nord. Tidsskrift for Oldkyndighed, B. 2.
- ↑ Tratzigers Chronica der Stadt Hamburg, S. 220. Krantz behandler selv dette Oprør med stor Udførlighed og Forkjærlighed i Vandalia lib. XIII. cap. 29 sqq.
