Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/257

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

bindelse vedblev gjennem hele det sextende[1] og ind i det syttende Aarhundrede. Ligesom Christiern II. i sin Tid formedelst Pengenød under Rustningerne mod Sverige havde havt til Hensigt at pantsætte Island til Englænderne,[2] saaedes nærede Christian IV. 1645 under lignende Vanskeligheder den Plan at pantsætte det til Hamburg.[3] Den samme Konge havde imidlertid allerede dengang ved at bortforpagte øens Handel til danske Borgere fortrængt Hamburgerne fra denne.

Krantz skjænker ogsaa Island nogen Omtale i sin Indledning til Norges Historie, men dog saaledes, at han for en stor Del ordret udskriver, hvad Adam af Bremen har at fortælle om Øen i sin 4de Bog. Hertil føier han dog ogsaa nogle selvstændige Bemærkninger, der fortjene at anføres:

„Men de engelske[4] og vore egne Kjøbmænd tillode ikke længere Folket at være i Ro og være fornøiet med sit Eget. De besøge nemlig Øen for at hente Fisk og føre med sig allehaande Kramvarer, ja indføre ogsaa vore

  1. Anne etiam Hamburgum fas sit mihi dicere? Sane
    Urbs ea non minimis excellit mercibus: alta
    Quod superet ductus & amans secet aequora puppi.
    Illa etiam procul Islandas urbs aemula terras
    Visit et, Oceani perrumpens iurgia, late
    Puppibus excurrit. – –

    (C. Erasmi Michaelii Laeti De re nautica Basiliae 1573. 4to p. 205–206).
  2. Allen, de tre nordiske Rigers Historie, II.
  3. Ny Félagrit, XXI p. 107. Frederik II. tilbød under Syvaarskrigen Islandsfarerne i Hamburg at aabne dem ti Havne paa Øen mod et Laan af 100,000 Thlr., hvilket disse ikke vilde gaa ind paa. Se Instruction af 9. Januar 1565 for Syndicus Dr. Moller og Hr. Henrik v. Kroghe, Gesandter til Kongen af Danmark (i Hamburgs Raadsarchiv).
  4. Vor Forfatter kjender ogsaa til Englændernes voldsomme Opførsel paa Øen (Bjørn Thorleifssøns Drab 1467), idet han anfører denne som en af Grundene til Danmark-Norges ufredelige Forhold til England. (Dania, lib. VIII. cap. 33).