med den Bemærkning, at intet af dem „synes“ at være oversat efter Jo. Magnus’s latinske Text.[1]
Jeg erkjender, at den omhandlede Tale, ifald den er uægte, maa siges at være ret behændig sammensat, idet baade Indholdet ret vel synes at svare til Danskehaderen Heming Gads Tanker (hvad der dog ei var saa vanskeligt for Meningsfællen Jo. Magnus), og Forfatteren derhos er ret vel kjendt med Heming Gads Levnetsomstændigheder. Jeg vilde derfor ogsaa være tilbøielig til at mene, at Annerstedt havde Ret i dette Spørgsmaal, ifald jeg turde tro, at de Indvendinger, han har bestridt, vare de eneste, der kunde fremsættes imod Talen. Men efter min Mening kan der ogsaa gjøres nye Tvivl gjeldende. Jeg skal her fremsætte disse, idet jeg undrer mig over, at de ikke allerede ere udtalte af andre eller have paatrængt sig Annerstedt selv.
Mine Betænkeligheder fremkomme naar jeg sammenligner Heming Gads og Krantz’s politiske Standpunkter og navnlig deres Opfatning af de Kampe, som den nordiske Union fremkaldte mellem Danmark og Sverige. Medens Heming Gads Had mod Danmark overstiger alle Grændser, er Krantz gjennemgaaende velvillig stemt mod de samme danske Konger, hvem den svenske Prælat anvendte den største Del af sit Liv paa at skade og forfølge.[2] Navnlig
- ↑ „Neutrum ab illo, quod apud Jo. Magnum legitur, originem ducere videtur.“ Scr. Rer. Svec. III. 1. p. 44.
- ↑ Det blev ikke ubemærket fra svensk Side, at Krantz skrev i en afgjort danskvenlig Aand. Jo. Messenius har flere Ytringer i denne Retning baade i sit store Verk Scondia og i den ovenfor citerede Bog Retorsio imposturarum. Her klager han f. Ex. (p. 30) over, at Krantz i Fortalen til Dania har sagt: „A Dania, quae ut vetustior, ita nobilior, principium haec tria regna describendi auspicabimur", og siger derefter (p. 49) i Almindelighed: Crantzius non nostrae nationis sed Danicae fautor et encomiastes.
