Brev fra Forvalteren paa Lesjeverket, Anders Nielssøn, til hans Herre, Jørgen Philipssøn, ja, at han endog havde været fræk nok til at fremlægge dette Aktstykke for Herredagen til Støtte for sin Sag. Af Domskonklusionen kan ogsaa sees, at Herrerne fandt de nye tilveiebragte Oplysninger at være „usømmelige“ og „ulovlige“. Forholder dette sig saa, er det intet at undres over, at Magisterens skaanselsløse Uvenner senere i fuldt Maal benyttede sig af denne hans Forseelse. Men kan end Presten paa den ene Side ikke renses for Mistanke om at have forgrebet sig paa Posten, skal man paa den anden ogsaa tage tilbørligt Hensyn til, at et kjøbt Vidne, Anders Trompeter, et Par Aar efter, dreven af Samvittighedsnag, tilbagekaldte sit herom afgivne beedigede Vidnesbyrd.
Men fra det samme Hold skulde der ogsaa blive Magister Iver et Slags Opreisning til Del. Thi før Herrerne skiltes ad, blev der under 9de September resolveret, at Fogden Jens Madssøn ved Lov og Dom skulde fralægge sig de Beskyldninger, som var reiste mod ham. Paa samme Tid blev der nedlagt Forbud mod, at Jakob Madssøn Lund, der hidtil havde bestyret Fogderiet, havde yderligere Befatning dermed. Dets Forretninger skulde udføres af Fogden over Hedemarken Beril Jenssøn, indtil der var faldet Dom i Sagen. Derimod fandt Raadet ikke skjellig Aarsag til at fjerne den af Christen Jakobssøn anklagede Sorenskriver fra hans Bestilling.
Til at undersøge Jens Madssøns Sag nedsatte Raadet under 9de September en Kommission, der skulde bestaa af Raadmand Nils Lauritssøn af Christiania, Sorenskriver
