Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Peder Anderssøn af Thoten og 6 Lagrettemænd fra dennes Embedsdistrikt. Den førstnævnte følte sig imidlertid for gammel og svag til at foretage en saa møisommelig Færd og bad sig derfor fritaget for Hvervet. I hans Sted traadte da Forvalteren over Ulleland paa Eker, Laurits Christenssøn af Bragernes, en Mand som ialfald nogle Aar senere kan sees at have staaet Jørgen Philipssøn meget nær i Forretningsanliggender.

Rigsraadets Bestemmelse gik ud paa, at Jens Madssøn inden en Maaned efter, at der var opnævnt Dommere i hans Sag, skulde have fralagt sig de mod ham reiste Beskyldninger. I Førstningen fandt han, at den Frist, som var ham tilstaaet, var altfor kort, og besværede sig ynkeligen derover. Men neppe havde han bragt i Erfaring, at Fiskalen Jakob Lund havde faaet Ordre om at reise til Vestlandet i et kongeligt Erinde, og at denne og Magister Iver som Følge deraf ogsaa arbeidede for at faa Sagen udsat, indtil Fiskalen kom tilbage, før han med Brask og Bram gjorde alt muligt for at drive den frem og klagede over, at man søgte at spilde Retten for ham.

Magister Iver søgte da at faa Fuldmagt af Bønderne til paa deres Vegne at møde paa de berammede Thing for at tale deres Sag mod Jens Madssøn. Før sin Afreise drog Fiskalen om i Bygderne og paalagde Hyldingsmændene at sende Magister Iver sine Signeter til at besegle Fuldmagten med. Nogle efterkom ogsaa Opfordringen; men fra andre Hold blev den mødt med stærk Uvillie. „Det er ikke Ret saaledes at sanke Signeter og sende bort i fremmede Bygder,“ svarede Lensmanden Ole Sønstevold af Gausdal.

For imidlertid saa meget som muligt at imødekomme sin Svogers Ønsker gav Jakob Lund sin Substitut Christen